Vi anvender vores fødder hver dag, og derfor er det et stort problem, hvis man får skader i fødderne, som gør, at man ikke kan anvende dem optimalt hver dag. Skader i fødderne kan opstå af mange forskellige årsager. Skader opstår hyppigt i forbindelse med opstart af løb eller lignende, og hvis man ikke passer på sig selv, så kan det blive svært at komme af med skaden igen. Vores fødder er meget forskellige, og der kan være stor forskel på, hvordan man træder. Derfor skal man nøje overveje, hvilke løbesko man køber. Det kan være en god idé at få lavet en løbetest, så du køber de sko, der passer bedst til dine fødder. Starter du op med forkerte løbesko, så kan du nemt komme til at træde forkert, og dette kan medføre ømhed i fødderne, som kan hæmme din hverdag.
De rette indlægssåler kan forebygge en nedsunken forfod
Mange fødder er ikke ens, og flere danskere har et problem med, at de træder forkert ned på deres forfod. Dette kaldes en nedsunken forfod, og smerter grundet en nedsunken forfod kan komme af forskellige årsager. Hyppige årsager kan være en stiv storetå, beskadigelse af muskler i foden eller tidligere operationer af fod eller tæer. Har man en af disse skavanker, så øges risikoen for en nedsunken forfod. Hvis man løber eller går med en nedsunken forfod, så kan dette udløse smerter i fødderne, fordi man træder forkert. Der kan derfor være behov for hjælp i form at støtte til foden. Dette kan man få ved at købe sko, som er lavet til at forebygge en nedsunken forfod, eller man kan købe specielle indlægssåler som kan hjælpe en til at træde korrekt.
Tænk dig om når du starter op med din træning
Hvis man oplever smerter i led eller stærke smerter i muskler, så skal man passe på i sin opstart af træningen. Man kan hurtigt komme til at overbelaste sine led eller muskler, og derfor bør man starte blidt ud. Hvis smerterne først sætter sig, så kan de være svære at komme af med igen. Derfor bør man i starten allerede forsøge at forebygge smerterne, så de ikke får lov at udvikle sig. Det er vigtigt, at man mærker efter, hvad kroppen kan holde til, og man kan forebygge smerter i fødder ved at købe tilpassede løbesko, indlæg eller såler.
Vær klar til oplevelserne når de kommer
Det er surt at sige nej til en oplevelse, og det er især surt, hvis man siger nej grundet en skade. Derfor er det vigtigt, at man passer på sig selv, så man er klar til at være aktiv på de tidspunkter, hvor man gerne vil være det. Skader kommer ofte på ubelejlige tidspunkter, men hvis man tænker sig om, så kan man gøre meget for at forebygge skader. Det er vigtigt, at man sørger for at varme op, og at man ikke overbelaster led og muskler i forbindelse med sin træning.