Det kan være en rigtig god ide at holde et sabbatår mellem dine uddannelser – både fordi du kan starte på din nye uddannelse med fornyet energi, og fordi du har en unik mulighed for at tage ud at rejse og få oplevelser med i bagagen. Der er mange muligheder for at holde sabbatår i udlandet, og der er også rigtigt gode grunde til at gøre det.
At rejse er at leve
Når du er ung og holder sabbatår, har du en unik mulighed for at rejse ud i verden uden en masse forpligtelser derhjemme, hvilket du selvfølgelig skal sørge for at udnytte. At rejse er at leve, er der engang blevet sagt, og det er sidenhen blevet til lidt af en kliche – men det er der jo en grund til. For det er når, du rejser ud i verden og får nye indtryk, at du har mulighed for at lære dig selv bedre at kende, og der er rigtig god mulighed for gode oplevelser. Du kan for eksempel tage på backpackerrejse, og hvis du synes, at det lyder lidt for vildt at gøre alene, så kan du vælge en grupperejse. Der har du også en unik mulighed for at møde mennesker, du ellers ikke ville have mødt og få nye venner.
Dannelsen i at rejse
Du får meget med dig fra en rejse. Oplevelser du kan mindes, se tilbage på og fortælle om. Men derudover er der også det, at når du rejser ud og ser verden og andre måder at leve på, får du udvidet din horisont. Det giver en dannelse, som er svær at opnå på andre måder. De mellemmenneskelige møder hvor du oplever andre menneskers livsverdener, ser andre kulturer og sanser hvor stor verden er, så sker der noget i dig. Det giver et bredere livssyn og en bedre forståelse for andre mennesker. Den indsigt vil du kunne bruge i mange aspekter af livet fremadrettet.
Få fornyet energi
Er du blevet lidt skoletræt eller generelt bare kørt lidt surt i det hele, så er det både livgivende og inspirerende at tage ud at rejse. Det bryder med dagligdagen, som ellers godt kan blive lidt ensformigt. Og du kan få både spændende oplevelser og få slappet af og nyde smukke omgivelser. Til sammen med nye venskaber og masser af ny indsigt og læring vil du vende tilbage med fornyet energi og mod på at tage fat på nye udfordringer. Du vil samtidig også have bedre forudsætninger for at tilgå det nye, fordi du gennem din rejse har fået udvidet din horisont og lært nye strategier til at håndtere diverse udfordringer.
Det kan altså varmt anbefales at pakke et sabbatår fyldt med gode rejseoplevelser ned i din rygsæk, som du tager med dig videre i livet. Det vil gavne dig på flere parametre og være noget, som du vil bære med dig overalt. Når du har rejst i dit sabbatår, er du klar til hvad som helst.